Vedtægter for Samsø Aftenskole
Vedtægter for foreningen DOF Samsø Aftenskole
§1 Navn og hjemsted
1.1 Foreningens navn er DOF Samsø Aftenskole.
1.2 Foreningens hjemsted er Samsø Kommune.
1.3 Foreningen er tilknyttet Dansk Oplysnings Forbund.
§2 Formål
2.1 Foreningens formål er primært at forestå folkeoplysende voksenundervisning, foredrag og debat inden
for folkeoplysningslovens rammer for at styrke deltagernes personlige, sociale og faglige kompetencer, og
dermed fremme forståelse for medborgerskab og demokrati.
2.2 Foreningen er almennyttig og uafhængig af partipolitik.
§3 Medlemmer
3.1 Som medlemmer kan optages enhver person over 18 år, der kan gå ind for foreningens formål.
3.2 Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for ind- og udmeldelse.
3.3 Generalforsamlingen fastsætter kontingentet.
§4 Generalforsamlingen
4.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
4.2 Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af april måned. Indkaldelse sker
med mindst tre ugers varsel enten i mail, ved annoncering i trykt medie eller på digitale medier f.eks.
hjemmeside.
4.3 Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem, der senest en uge inden
generalforsamlingens afholdelse er behørigt indmeldt. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.
4.4 Ethvert af foreningens medlemmer er valgbar til bestyrelsen, bortset fra personer, som pga. inhabilitet i
henhold til Folkeoplysningslovens regler ikke er valgbare. Aftenskolens leder er ikke vaigbar.
4.5 Som revisor kan kun vælges personer, der er økonomisk uafhængig af aftenskolens virksomhed, og som
ikke er i samme husstand som skoleleder eller bestyrelsesmedlemmer.
4.6 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter
1.Valgafdirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Bestyrelsens beretning v/formanden
5. Godkendelse af revideret regnskab
6. Fastsættelse af kontingent
7. Behandling af indkomne forslag
8. Fremtidig virksomhed
9. Valg af formand (i ulige år)
10. Valg af bestyrelsesmedlemmer
11. Valg af suppleanter
12. Valg af revisor
13. Eventuelt
4.7 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før
generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde
senest 14 dage før generalforsamlingen.
4.8 Generalforsamlingen træffer sin beslutning ved almindeligt stemmeflertal dog ikke jf. § 4 stk. 9 og § 12
stk. 1.
4.9 Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling almindelig eller ekstraordinær, når mindst 2/3
flertal af de fremmødte er for ændringen. Ændringsforslag vil fremgå af dagsorden og være offentliggjort på
hjemmesiden.
4.10 Afstemning kan foregå ved håndsoprækning med mindre mindst ét medlem ønsker skriftlig
afstemning. Personvalg foregår altid ved skriftlig afstemning, hvis der er flere kandidater til samme post.
§5 Ekstraordinær generalforsamling
5.1 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt eller når mindst
1/3 af medlemmerne fremsender skriftlig begrundet anmodning overfor formanden. Ekstraordinær
generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter modtagelsen af anmodningen og indkaldes med
angivelse af dagsorden enten pr. mail til alle medlemmer med mindst 14 dages varsel eller ved opslag på
hjemmesiden.
§6 Valg af deltagerrepræsentant til bestyrelsen
6.1 Valgmøde for deltagerne afholdes én gang årligt inden udgangen af april måned og indkaldes med
mindst tre ugers varsel enten i mail, ved annoncering i trykt medie eller på digitale medier f.eks.
hjemmeside.
6.2 Valgbar og stemmeberettiget er enhver deltager, som har betalt for tilskudsberettiget undervisning for
den aktuelle sæson.
6.3 Der vælges én repræsentant og evt, én suppleant.
6.4 Deltagerrepræsentanten indtræder i bestyrelsen ved det konstituerende møde efter
generalforsamlingen og udtræder umiddelbart efter den følgende ordinære generalforsamling.
6.5 Såfremt ingen deltagere Ønsker at modtage valg til bestyrelsen, bortfalder deltagerrepræsentationen i
bestyrelsen.
§7 Bestyrelsen
7.1 Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af en formand, fire bestyrelsesmedlemmer valgt på
generalforsamlingen samt én deltagerrepræsentant jf. §6
Formand og generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen således, at
formand og to bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år og to bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år.
Desuden vælges der én første og én anden suppleant hvert år. Suppleanterne kan deltage i
bestyrelsesmøderne, dog uden stemmeret.
7.2 Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med gældende lovgivning, nærværende vedtægter og
generalforsamlingens beslutninger.
7.3 Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen vælger
næstformand og sekretær.
7.4 Bestyrelsen kan fastsætte en forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til at
varetage afgrænsede opgaver.
7.5 Der afholdes bestyrelsesmøder efter behov, dog minimum fem om året.
7.6 Formanden og i dennes fravær næstformanden — indkalder og har ansvar for ledelsen af bestyrelsens
møder. Mødet afholdes, når formanden skønner det nødvendigt, eller når mindst tre medlemmer af
bestyrelsen ønsker det. Indkaldelsen sker skriftlig med angivelse af dagsorden. Bestyrelsesmødet afholdes
inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen.
7.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens
stemme udslagsgivende.
7.8 Bestyrelsen er ansvarlig overfor kommunalbestyrelsen for anvendelse af modtagne tilskud, for anviste
lokaler og for regnskab og dokumentation for virksomheden, herunder årsberetning. Bestyrelsen har det
overordnede ansvar for driften af virksomheden.
7.9 Bestyrelsen ansætter den daglige ledelse i henhold til gældende regler.
§8 Daglig ledelse
8.1 Skolelederen varetager den daglige ledelse under ansvar overfor bestyrelsen og efter de af bestyrelsen
fastsatte vilkår.
8.2 Bestyrelsen kan med ansvar overfor generalforsamlingen indgå samarbejdsaftaler med andre
foreninger eller institutioner i forbindelse med f.eks. lederansættelse, sekretariatsbistand, markedsføring
og økonomiforvaltning.
§9 Økonomi, regnskab og revision
9.1 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
9.2 Foreningsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af
samtlige bestyrelsesmedlemmer. Revisor kan ikke være medlem af bestyrelsen.
§ 10 Tegningsregler og hæftelse
10.1 Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening eller næstformand og to
bestyrelsesmedlemmer i forening.
Ved optagelse af lån og salg/pantsætning af fast ejendom samt underskrivning af regnskab tegnes
foreningen af hele bestyrelsen.
10.2 For foreningens økonomiske forpligtelser hæftes alene med foreningens formue. Bestyrelsens
medlemmer hæfter personligt for tilskud, som foreningen har modtaget i henhold til Folkeoplysningsloven
eller anden tilsvarende lovgivning, i tilfælde hvor der opstår et krav om tilbagebetaling på grund af
retsstridig handling eller undtagelse, der kan tilregnes bestyrelsesmedlemmerne som forsætlig eller
uagtsom.
§11 Eksklusion
11.1 Et medlem kan ekskluderes af foreningen, hvis man ikke har opfyldt kontingentforpligtelsen.
II
11.2 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når medlemmet ikke optræder i overensstemmelse med
foreningens interesser. Medlemmet skal have en skriftlig begrundelse for eksklusionen, og mulighed for at
svare inden 14 dage. Det ekskluderede medlem har mulighed for at anke eksklusionen på førstkommende
ordinære generalforsamling. Generalforsamlingens beslutning er gældende og kan ikke ankes.
§12 Opløsning
12.1 Opløsning af foreningen kan kun finde sted, når der er 3/4 flertal på en generalforsamling, hvor
opløsning er et selvstændigt punkt på dagsordenen. Opløsningen skal endeligt vedtages med simpelt flertal
på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling, som skal afholdes senest 14 dage efter den første
generalforsamling.
12.2 Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver lokale kulturelle formål eller andet lokalt almennyttigt
formål efter generalforsamlingens beslutning og orientering til Samsø Kommune.
12.3 Ved planer om opløsning skal dagsorden herom også tilgå Dansk Oplysnings Forbund af hensyn til
overholdelse af formalia omkring foreningens lukning.
§13 Vedtægtsdatering og underskrift
Behandlet og vedtaget 1. gang på foreningens generalforsamling den 11. marts 2020
Endelig vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 17. juni 2020
Dirigentens og bestyrelsens underskrifter: