Vi hækler - for begyndere og øvede
TilmeldVi hækler – for begyndere (og øvede)
Vil du gerne lære at hækle og læse, forstå og følge en opskrift, så du får et pænt resultat? Så kom med på dette kursus, hvor du lærer de grundlæggende masker og teknikker.
Du lærer at slå masker op, du lærer flere forskellige slags masker og teknikker. Du får kendskab til garntyper og hæklenåle, og lærer om opskrifter; tegn, forkortelser og symboler. Du lærer teknikkerne, mens du faktisk producerer et produkt, som du kan bruge bagefter. Det kunne være en taske, en projektpose, eller du kan vælge at starte på et større projekt, som du selv arbejder videre med hjemme, f.eks. et sjal eller et tæppe.
Hvis du er øvet hækler, er du også meget velkommen – Vivi kan sagtens også give dig gode råd til at forfine dine hæklerier 😊
Underviser er Vivi Tovgaard fra Nordby, som er uddannet håndarbejdslærer. Vivi medbringer også et lille udvalg af garn, som kan købes direkte hos hende.
Frem for alt, kan du lære en masse - samtidig med at det bliver hyggeligt og afslappende. Medbring gerne eget garn og hæklenåle.